Markiseeksperten.dk
 
 

Vejledning i markisemontage

Artiklen på engelsk - article in English

I følgende guide beskrives fire forskellige måder at montere sin markise på: På lodret væg, på vandret loft, under spær og i forlængelse af spær.

Montage-intro

Monteringen af markiser er helt essentielt for en markises stabilitet. Årsagen hertil er, at leddet mellem markise og monteringsgrundlaget på mange måder er det svageste punkt. Specielt når der er tale om en vindklasse 3 markise, vil leddet mellem markisen og væggen være meget svagere end selve markisen.

Antal beslag til markiser

Markiseekspertens markiser er alle hellukkede og leveres i en kassette i bredder på op til 8,00 meter. Ved bredder på op til 6,5 meter har markisen to knækarme, og der benyttes to beslag, mens markiser fra bredden fra 6,5 og op til 8,0 meter har tre knækarme, og derfor benyttes tre beslag.

Hvor på markisen skal beslagene sidde?

Det er vigtigt at beslagene sidder tæt på, hvor markisens knækarme sidder monteret på kassetten. Det giver maksimal kraftoverførsel fra markisens udfald til væggen gennem markise-knækarme og markise-beslagene.

Alle markiser fra Markiseeksperten har knækarme, som kan flyttes. På den måde kan markisen indstilles, hvis beslagene gerne skal sidde et bestemt sted (fx på spær).
Markisen kan også bestilles fra fabrikken med en bestemt placering af knækarmene, således at man ikke selv skal flytte dem og dermed undgår at ridse lakken.

Guldmarkisen monteret på lodret husvæg.

Montage af markiser på lodret husvæg

Denne montagetype er den letteste. Her er eneste krav at husmuren skal kunne holde markisen. Man kan let teste styrken af sin murstensvæg ved at banke på muren med en hammer. Fuger vil løsne sig og falde ud hvis væggen er svag.
Vægmontage kræver typisk at man har 2,5 meter eller mere fra jorden op til der hvor man ønsker at kassetten skal sidde. Dette garanterer at markisen ikke generer, når den er rullet helt ud, selvom den har et fald på 12 grader, hvilket er ønsket.

Guldmarkisen monteret på lodret husvæg.

Montage under udhæng

Montage under udhæng/loft er en god løsning. Her kræves det blot, at der leveres specielle loft-beslag sammen med markisen, samt at monteringsgrundlaget er solidt.

Det medfølgende ekstra loftbeslag til loftmontering passer sammen med det standard væg-beslag, som altid leveres med til en markise. Alle markiser hos Markiseeksperten har mulighed for denne type montering.

Typisk skal der være godt 2,6 meter op til udhænget.

Guldmarkisen under udhæng eller på loft

Montage under spær

Her monteres markisen under et udhæng via spærbeslag. Denne type spærbeslag går lodret op og får fat i siderne af spærene, mens den anden ende er et kvadrat, hvor markisens standard vægbeslag kan monteres. En stor del af dette beslag bliver skjult ved montage, hvilket gør løsningen diskret og stilren.

Den nemmeste måde at montere en markise på i denne sammenhæng er først at opmåle afstanden mellem de spær, man ønsker markisen sat op på og derefter flytte markisens knækarme så de stemmer overens.

Et andet fif til montage af spær-beslag under udhæng er først at bore et lille hul midt i beslaget, og derefter sætte beslaget op med en lille skrue. Herved er det let at indstille beslaget præcist som man ønsker og derefter sætte de store bolte i.

Typisk skal der være godt 2,6 meter op til udhænget.

The slope of the awning - the slope of the front bar in relation to the awning casing

Montage i forlængelse af spær

Denne metode benyttes, når markisen skal sidde i "forlængelse" eller foran tagrenden. Løsningen benyttes typisk, hvis markisen skal højere op, hvis der ikke er plads på muren, eller hvis markisen ellers ville gå imod en havedør eller lignende.

Således kan denne løsning være det der kræves for at kunne montere en markise i de ønskede 2,5 meters højde eller mere.

Ulempen ved denne løsning er, at den er lidt mere kostbar i både tid og penge. En montør skal måle op til beslagene, derefter skal han tegne beslagene og give dette til en smed, som skal lave beslagene i stål samt galvanisere disse.

Beslaget laves i 10 mm stål og skræddersyes, så vinklen passer til et pågældende tags hældning. Længden af beslagets "arm" er 80 cm, således at beslaget får godt fat i spæret.

Montering i forlængelse af spær
 
 
Markiseeksperten · Egholmsgade 2, 3. mf · 9000 Aalborg · tlf.: 96 62 62 62 · Email: info@markiseeksperten.dk