Kvalitetsmæssigt og designmæssigt er Guldmarkisen det bedste på markedet. Kassetten er som den eneste i verden udført som et såkaldt selvbærende karrosseri. Det har muliggjort designet af en kompakt kassette med en højde på kun 15 cm. Herved kan disse markiser let skjules eller placeres meget diskret. Guldmarkisen er, ligesom vores andre markiser, designet og produceret i Tyskland.
Vi yder 5 års garanti både på kassetten, armene og elektronikken. Det er din sikkerhed for høj kvalitet og en indikation af, at Guldmarkisen virkelig er et langtidssikret køb.
I miljøer med mulighed for kraftig vind eller vindstød, er det vigtigt at vælge den stærkeste markise. Guldmarkisen er vindklasse 3, hvilket er den højeste vindklasse for markiser. Årsagen hertil er, at hele markisen er udført i ekstruderet aluminium og har kæder i knækarmene i stedet for blot wires. I udrullet tilstand kan markisens knækarme bære yderligere 70 kg hver.
Desuden har markisen overslagssikring, som sikrer, at markisen ikke kan bøje opad ved vind under markisen.
Endeligt leveres markisen med en skjult vindvagt. Denne monteres i markisens forbom og sender signal til markisen om at rulle ind ved for meget blæst. Vindvagten kan ikke ses, den er helt skjult indeni forbommen.
Med denne markise er du sikret højeste kvalitet på markedet, og kan montere markisen selv på udsatte steder, hvor der er mulighed for kraftig vind.
Kvaliteten af markisedugen er meget vigtig for en markises udseende. Specielt er det vigtigt, at dugen forbliver flot selv efter flere år.
Guldmarkisen har en dug som er nanobehandlet og teflonbelagt. Herved er dugen smudsafvisende, ligesom den holder sig flot i mange år. Husk at se vores videoer, som demonstrerer hvor godt vores duge afviser nedbør m.m.
Der bruges mange navne og termer indenfor markiseduge, men den bedste måde at teste en markisedugs kvalitet på, er ved selv at have den i hånden. Bestil en gratis stofprøve, og test ved at komme vand eller honning på dugen. På en ægte smudsafvisende dug, som den på Guldmarkisen, løber både vand og honning af. Se demo her, eller bestil en gratis stofprøve her og prøv selv.
For at give markisens dug et flot finish er dugene på disse markiser ikke syet, men derimod ultralydssvejsede. Dette giver en glattere overflade og gør, at vand ikke kan dryppe gennem syningerne.
Guldmarkisen leveres i mål fra 174 cm til 800 cm med udfald fra 150 cm til 350 cm. Desuden kan markisen lakeres i valgfri farve, ligesom der er mulighed for 160 forskellige duge. Ved lakering lakeres både markisens arme og markisekassetten.
Der er brugt Somfy-elektronik i Guldmarkisen, da det ganske enkelt er markedets bedste markiseelektronik. Det sikrer lang levetid, samt meget brugervenlig styring af disse markiser. Desuden er det let at tilkoble vind- eller solstyring.
Hvis du vil sammenligne Guldmarkisen med vore andre markiser, så kan du se sammenligningen af dem her. Desuden er alle egenskaberne ved Guldmarkisen listet herunder.