Markiseeksperten logo

Benchmark-markisen klarer sig i al slags vind og vejr

En markise er naturligvis kun en fordel for dig, hvis du kan bruge den i al slags vejr uden at bekymre dig om, hvorvidt den kan holde til det.

Det nytter altså ikke noget at anskaffe en markise, hvis ikke den kan bruges i alskens vejr. Ligeledes er det selvsagt vigtigt, at du er klar over, hvad din markise kan klare, så du ikke skal bruge din energi på at bekymre dig.

Og når det handler om, hvad din markise kan klare, så er der særligt et element, der er vigtigt at tale om:

Du gættede det rigtigt: vindstyrke.

En høj vindstyrke er for alvor noget, der kan beskadige og belaste, hvorfor det i høj grad kræver en solid og stærk konstruktion, hvis din markise skal kunne klare høje vindstyrker uden at gå i stykker.

Heldigvis er vores Benchmark-markiser af stærk kvalitet, og de klarer selv det mest barske danske vejr, så du altid kan føle dig tryg under din markise.

I denne artikel vil du lære mere om vindklasser (og klassificeringer af markiser) generelt samt ikke mindst, hvad det betyder i praksis. Endvidere vil du lære, hvad en markise skal kunne klare, samt vigtigst af alt, hvad en Benchmark-markise kan holde til.

Lad os komme i gang!

Kort om vindstyrker generelt

Førend vi giver os i kast med at snakke om konstruktionen af markiser – og specielt vores Benchmark-markise – så er det på sin plads med et kort skriv om vindstyrker generelt.

Du har uden tvivl hørt begreber som let vind, frisk vind, stiv kuling, storm og lignende fra vejrudsigter eller andre udsendelser.

Det er begreber, der anvendes til at angive vindstyrken, og de benyttes ofte i flæng uden at mange egentlig ved, hvad hvert begreb dækker over.

I virkeligheden dækker de over nogle fast definerede vindstyrker baseret på vindens hastighed.

Helt konkret kommer beskrivelserne fra Beaufort-skalaen, som inddeler vindstyrker i niveauer fra 0 til 12 alt efter vindens hastighed.

Her vil niveau 0 svare til en vindhastighed på 0, og niveau 12 vil svare til en vindhastighed på 32,7 m/s eller mere (niveau 12 kaldes i daglig tale orkanstyrke).

Grundlæggende kan det siges, at jo højere niveau, jo kraftigere er vinden og dermed også den ødelæggende virkning. Nærmer vi os et niveau på omkring 7, så begynder det at blive svært at gå mod vinden, og når vi når op på 10 eller mere, så begynder der at ske store skader på bygninger, og træer rives op med rod (det ser vi heldigvis meget sjældent i Danmark).

Vindklasse-klassificering for markiser

Nu har du lidt basal viden om klassificering af vindstyrker.

Men mere spændende er det nok at vide, hvordan markiser klassificeres efter deres evne til at modstå vind.

Her forholder det sig således, at markiser inddeles i vindklasse 1, 2 eller 3 alt efter deres evne til at håndtere vindstød:

  • Markiser i vindklasse 1 kan håndtere vindstød på 5,6 – 7,8 m/s
  • Markiser i vindklasse 2 kan håndtere vindstød på 7,9 – 10,6 m/s
  • Markiser i vindklasse 3 kan håndtere vindstød på 10,7 – 13,3 m/s

Mere konkret skal markiser i en given vindklasse kunne håndtere kortvarige stød i den høje ende af intervallet samt en konstant vindhastighed på det lave interval.

Det vil i praksis betyde, at en markise i vindklasse 1 skal kunne holde til en konstant vindhastighed på 5,6 m/s samt vindstød på op til 7,8 m/s.

Endvidere kan det siges (for at gøre det mere praktisk anvendeligt), at en markise i en given vindklasse skal kunne holde til:

  • Markiser i vindklasse 1 skal kunne klare det, vi i daglig tale kalder jævn vind (Beaufort-niveau 4)
  • Markiser i vindklasse 2 skal kunne klare det, vi i daglig tale kalder frisk vind (Beaufort-niveau 5)
  • Markiser i vindklasse 3 skal kunne klare det, vi i daglig tale kalder hård vind (Beaufort-niveau 6)

Dette er særligt relevant at vide, da frisk vind typisk svarer til den højeste vindhastighed, hvor det er behageligt at være ude. Hård vind – eller en vindstyrke på 10,7-13,3 m/s – vil betyde, at det vil være besværligt at styre en paraply eller andre genstande ude i vinden.

Med andre ord foretrækker du sandsynligvis at være indendørs ved en vindstyrke på over 10,7 m/s - også kaldet hård vind.

Omvendt betyder det også, at selvom en markise i vindklasse 3 kan holde til mere, så vil det sjældent være nødvendigt for den almindelige bruger.

Du får god kvalitet og stærk konstruktion med en Benchmark-markise

Med en Benchmark-markise her fra Markiseeksperten får du en stærk markise i vindklasse 2.

Det svarer altså til et Beaufort-niveau på 5 – eller frisk vind i daglig tale – og det vil i praksis være mere end tilstrækkeligt for den almindelige bruger.

Men ikke nok med det. Den almindelige standard for vindklasse 2 markiser (standard CE DIN E3 561 – for nu at blive lidt teknisk) foreskriver endvidere, at hver af markisens arme skal kunne bære en vægt på minimum 22 kg for at blive godkendt.

Helt lavpraktisk betyder det blot, at du vil kunne hænge 22 kg i markisens arme, førend den går i stykker.

Men med en Benchmark-markise får du i stedet en markise med arme, der kan bære op til 40 kg i hver arm uden at gå i stykker. Du får altså en markise med en tæt på dobbelt så solid konstruktion som det, der er påkrævet af markiser for at opnå vindklasse 2-standarden.

Det giver dig i sidst ende en markise, der virkelig kan holde til store belastninger, og som du ikke skal være bange for knækker eller går i stykker ved hyppig brug.

Din Benchmark-markise har indbygget vindsensor

Skulle det ende med for alvor at blæse op, så kan du komme ud for den uheldige situation, at du glemmer at rulle din markise ind – hvilket i værste scenarie kan (Gud forbyde det) ende med at ødelægge din markise.

Det er et ærgerligt scenarie, som kan opstå ved blot et kort øjebliks uopmærksomhed.

Med en af vores markiser slipper du heldigvis nogensinde for at skulle bekymre dig om dette scenarie.

Som prikken over i’et kommer Benchmark-markisen nemlig med en lang række af egenskaber, som har til formål at gøre din oplevelse bedre.

En af disse egenskaber er, at markisen har en indbygget vindsensor, der gør, at markisens motor automatisk ruller markisen ind, hvis vinden bliver for kraftig.

Vindsensoren signalerer altså til motoren, at markisen skal rulles ind, hvis vindhastigheden overstiger det maksimale, markisen kan holde til.

Endvidere kan du selv nemt – hvis det skulle blive aktuelt – vælge, hvilket niveau vindsensoren skal aktiveres ved.

Skulle du en dag glemme at rulle din markise ind, så slipper du altså for at komme hjem til en ærgerlig overraskelse i form af en ødelagt markise. Din markise sørger kort og godt for at beskytte sig selv – så den altid er klar til at blive brugt igen.

Den perfekte løsning til det danske vejr

Nu har du fået basal viden om vindhastigheder og ikke mindst klassificeringer heraf. Hertil har du lært, hvordan forskellige markiser klassificeres alt efter deres evne til at modstå forskellige vindhastigheder og deres generelle bæreevne i forhold til at modstå slid og brug.

Og vigtigst af alt har du lært mere om, hvor meget en Benchmark-markise kan klare.

Med en Benchmark-markise er du sikret en stærk markise, der altid kan håndtere presset, og som aldrig giver op. Hertil får du en markise, der holder sig selv beskyttet ved kraftig vind vha. et innovativt vindsensorsystem, der automatisk trækker markisen ind ved stormfuldt vejr.

Ønsker du kvalitet og gode muligheder for at bruge din markise i al slags vejr, så er vores markise et godt bud til dig.