Markiseeksperten logo

Vindsensoren i Benchmark-markisen giver dig integreret sikkerhed

Selvom Benchmark markisen er certificeret til vindklasse 2, hvilket i praksis gør den modstandsdygtig i det meste vejr, så kan meget barsk og voldsom vind blive for meget for selv den mest robuste markise.

Din markise kan du som udgangspunkt bruge i det vejr, som du selv vil være ude i – men dermed ikke sagt, at din markise kan holde til alt. Blæser det så meget, at du selv er nødt til at rykke ind, så har din markise også bedst af at blive rullet ind.

Ruller du ikke din markise ind, hvis det for alvor blæser op, så resulterer det i værste fald i, at din markise går i stykker.

Isoleret set er det ikke et problem (du ruller blot markisen ind, når det blæser op) – men i virkeligheden er det ikke altid så nemt.

Vi kan nemlig alle sammen rammes af travlhed eller et øjebliks glemsomhed, hvorved vi ikke får gjort eller husket alt, som vi havde sat os for.

Og det kan i dette scenarie ende med en markise, der går i stykker.

… Medmindre du har en Benchmark-markise her fra Markiseeksperten.

Vores Benchmark-markise indeholder nemlig en innovativ vindsensor, som automatisk ruller markisen ind, hvis vinden bliver for kraftig.

Således beskytter markisen altid sig selv mod dårligt vejr, hvis du skulle være glemsom eller blot befinde dig indendørs, når det begynder at blæse op.

Her i artiklen kan du blive klogere på vindsensorens egenskaber, så du ultimativt kan lære mere om Benchmark-markisen

Sådan holder vindsensoren din markise sikker

Helt grundlæggende fungerer vindsensoren således, at den sender et trådløst signal til markisens motor, når der opstår for meget bevægelse (eksempelvis når det blæser).

Dette signal får markisens motor til at rulle markisen ind, så den ikke bliver beskadiget af voldsomme vindstød.

Markisen er certificeret til vindklasse 2, hvilket i praksis betyder, at den kan håndtere vindstød på op til 10,6 m/s eller det, vi i daglig tale kalder frisk vind.

Vindstød over dette vil sjældent svare til et vejr, hvor du selv har lyst til at være ude. Din markise kan altså håndtere vindstød, du selv gider befinde dig i.

Registrerer sensoren bevægelser, som er kraftigere end det, markisen kan holde til, så ruller den altså sig selv ind helt automatisk.

Du behøver derfor ikke frygte glemsomhed eller travlhed, som fører til, at du ikke selv får rullet markisen ind – den skal nok klare det for dig.

Det er en intelligent løsning, som i sidste ende betyder, at du aldrig kommer ud til en markise, som er gået i stykker grundet dårligt vejr.

Endvidere kan du selv indstille, hvor følsom sensoren skal være.

Men mere om det senere – lad os kigge lidt på udformningen af selve vindsensoren.

En skjult vindsensor udviklet af franske Somfy

Vindsensoren i Benchmark-markisen er udviklet af franske Somfy, som ligeledes leverer teknologien til fjernbetjeningen samt motoren i markisen.

Det er værd at nævne, da Somfy er din garanti for skyhøj kvalitet og stærke løsninger, som du trygt kan stole på.

Her får du altså kort og godt et produkt, som virker hver gang, så du kan slippe dine bekymringer.

Men foruden at være udviklet med kvalitet for øje, så er din vindsensor også udviklet med henblik på at fastholde et æstetisk og minimalistisk udtryk.

Så du kan ånde lettet op – vindsensoren ødelægger ikke markisens udseende.

Helt konkret er vindsensoren nemlig skjult i markisens forbom, så den ikke skaber et klodset udseende, der samlet set trækker din markise ned.

Groft sagt findes der to typer af vindsensorer:

  • VindmølleDen første type er den klassiske vindmølle, du sikkert kender fra bygninger og lignende. Møllen (naturligvis i lille udgave) måler hastighed på vinden baseret på, hvor hurtigt møllen bevæger sig.
  • FølelsesmålerDen anden type er en følelsesmåler, som konstant måler bevægelser.

Til Benchmark-markisen har vi valgt at benytte type nummer to, og det har vi gjort af flere grunde:

Først og fremmest kræver en vindmølle, at den er synlig, da den – selvsagt – har behov for at være ude i vinden for at måle dennes hastighed. Det betyder også, at du får en vindmølle placeret synligt på din markise, hvilket ikke er det kønneste, der findes.

Det gør din markise klodset og ikke særlig æstetisk at kigge på – hvilket du naturligvis ikke ønsker.

Hertil kræver en vindmølle til en markise 220 volt for at fungere, hvilket helt enkelt betyder, at du har brug for, at der er en ledning tilkoblet møllen, førend den fungerer.

… Det gør blot din markise mere klodset og uhandy.

Derfor har vi valgt at benytte en anden løsning til vores Benchmark-markise – nemlig en smart og diskret følelsesmåler.

Med en følelsesmåler slipper du for al besværet; den kører nemlig på batteri og er endvidere skjult i markisens forbom, hvorved det æstetiske udtryk bevares. Her slipper du for en stor, klodset ting på din markise – og får altså i stedet en diskret og integreret løsning, som ikke går på kompromis med markisens design.

En skjult vindsensor fra Somfy sørger altså ikke blot for at holde din markise sikker, men sørger ligeledes for, at din markise er nydelig at se på!

En innovativ løsning til din markise

Mere konkret kan det siges, at vindsensoren i Benchmark-markisen er en Eolis 3D Wirefree RTS-vindsensor, som måler bevægelse på både horisontalt, vertikalt og lateralt plan.

Du behøver ikke huske det lange navn – men bør i stedet skrive dig bag øret, at vindsensoren måler bevægelse i alle retninger.

Det giver dig en helgarderet løsning, som altid holder din markise sikker.

Vindsensoren – eller vindvagten – fra Somfy er ikke mindst uhyre nem at betjene og montere, hvilket gør det ligetil for dig.

Og foruden at være nem at montere og anvende, så lader vindsensoren dig bestemme, hvornår den skal aktiveres. Du vælger altså frit selv, hvor følsom den eventuelt skal være, og hvornår den automatisk skal rulle markisen ind.

Du kan altid nemt teste, hvilken indstilling der passer dig bedst, ved at bevæge markisen og se, hvornår den trækker sig tilbage. Du justerer blot, indtil du finder et passende niveau, som passer til dine behov og ønsker.

Læs mere om de tekniske specifikationer for vindsensoren og om hjælp til montering ved at trykke her.

Benchmark-markisen er stærk og intelligent

En Benchmark-markise er stærk og solid i hele dens konstruktion, men den kan ligesom alt andet ikke klare hvad som helst.

Men heldigvis er Benchmark-markisen også intelligent i form af en integreret vindsensor, som konstant måler bevægelse i markisen.

Bliver bevægelsen for voldsom, så sender sensoren et trådløst signal til markisens motor, der får motoren til at trække markisen ind.

Det betyder, at du aldrig kommer ud og møder en ødelagt markise efter et stormvejr – uanset om du selv har glemt at rulle markisen ind. Din Benchmark-markise skal nok sørge for at rulle sig selv ind.

Og som prikken over i’et er sensoren integreret i forbommen på markisen, hvorfor den ikke ødelægger markisens pæne og rene udtryk.

Den integrerede sikkerhed i markisen betyder altså med andre ord ikke, at der gås på kompromis med udseendet af din markise.

I praksis vil du aldrig bemærke vindsensoren – du sikrer dig blot en markise, som aldrig bukker under for hårdt og voldsomt vejr!

Vil du gerne lære mere om Benchmark-markisen, så kan du læse mere om de forskellige unikke egenskaber på denne side.