Indkodning af 4-kanals fjernstyring
Hvis du skal have kodet en ny fjernstyring til din markise ind, kan du følge nedenstående guide. Det kan f.eks. være, hvis du skal have indkodet en 4-kanals sender til din markise i stedet for den medfølgende et-kanals-sender, så at du kan styre lys, varme eller andet.
1. Indkodning af ny fjernstyring
Først trykkes den blå knap på bagsiden af den medfølgende fjernstyring ind (knappen kan også være rød i nogle tilfælde). Hold knappen inde, indtil markisen reagerer ved at køre 10 cm ud og derefter 10 cm ind igen. Nu er markisen i en programmerings-tilstand. Nu kan den nye fjernstyring indkodes. Det gøres på samme måde, nemlig ved at holde knappen på bagsiden inde, indtil markisen reagerer. Nu er den nye fjernstyring indkodet.
2. Brug af en 4-kanals sender
Du kan nu bruge 4-kanals-senderen. Denne sender virker, ved at man med den nederste knap skifter mellem de 4 kanaler, mens man derefter bruger de øverste tre knapper til at rulle markisen ind/ud og tænde/slukke for lys og varme. En markise, som er kodet ind sammen med en solsensor, vil rulle ind og ud afhængigt af solen. Her kan 4-kanals-fjernstyringen bruges til at overtage kontrollen, således at markisen fx ikke ruller ind, når solen er gået ned.