Markiseeksperten logo

Kan jeg montere en markise på min væg?

Førend du kaster dig ud i beslutningen om at anskaffe dig en markise, så er der særligt én ting, som er vigtig at vide:

Kan jeg overhovedet montere en markise på min væg – og hvad kræves der?

Det er med stor sandsynlighed et spørgsmål, du sidder med oppe i hovedet, hvis du overvejer at få en markise til dit hjem.

I langt de fleste tilfælde er svaret et rungende ja, og i langt de fleste tilfælde vil det snildt kunne lade sig gøre.

Men det er dog ikke altid tilfældet, hvorfor der ikke nødvendigvis er et endegyldigt svar på det spørgsmål (desværre).

Markiser kommer i forskellige størrelser og dermed også med en varierende vægt, hvilket selvsagt stiller nogle krav til den væg, din markise skal hænge på.

Først og fremmest skal du have tilstrækkelig med plads, og derudover skal din væg naturligvis kunne bære markisens vægt.

I denne artikel bliver du heldigvis klogere på lige netop dette: hvor meget plads en markise kræver, hvordan den monteres på væggen, hvad den vejer og grundlæggende alt, du har behov for at vide i forhold til at vurdere, om din væg og nye markise er det perfekte match for hinanden.

Forskellige markiser kræver forskellige løsninger

Allerførst skal det selvfølgelig nævnes, at forskellige markiser kræver forskellige løsninger. En større markise kræver mere plads samt en anden montering, fordi den helt simpelt vejer mere end en mindre markise.

Men det giver nok også sig selv.

Før vi kaster os ud i montering – og hvad der kræves af din væg – så lad os starte med at se på, hvilke størrelser du kan få vores Benchmark markise i.

Vælg den benchmark-markise, der passer dig bedst

Vi har et stort udvalg af størrelser på vores Benchmark-markiser her hos Markiseeksperten, så du nemt kan finde den bedste løsning til dine behov.

Helt konkret har vi ni forskellige størrelser, hvor vores mindste markise er 2,5 m i bredden, og den største hele 6,5 m i bredden. De mindste markiser er 20 cm i højden, og de største 30 cm.

De øvrige markiser har alle en størrelse herimellem – og alle med en forskel på 0,5 m i bredden.

Du kan altså med andre ord nemt finde den markise, som har den helt perfekte størrelse til din væg og dine ønsker.

Hertil kan det nævnes, at de mindste markiser vejer omkring 60 kg, og de største markiser op mod 100 kg.

Det betyder omvendt også, at de større markiser kræver en anderledes (og stærkere) montering, førend de sidder forsvarligt fast på din væg.

Mere om det nedenfor.

Monteringen af din markise

Det er ligetil at montere din markise på din væg, og det tager ikke alverdens tid, før den er klar til at komme i brug.

Men før din markise skal hænges op, så skal du naturligvis vide, hvordan du gør dette, samt hvad der kræves.

Obs.: Ønsker du hjælp til at montere din markise korrekt, så gør en af vores markisemontører det gerne for dig – det kan du læse mere om senere.

Monteringen af din markise afhænger først og fremmest af, hvor stor en markise der er tale om.

  • Markiser på 2,5-4,5 meter sættes op med to beslag
  • Markiser på 5–6,5 meter sættes op med tre beslag.

Beslagene – uagtet størrelsen – sættes altid fast med tre skruer eller bolte.

Her gælder endvidere:

  • Montering på trævægHer bør du anvende franske skruer til at skrue beslagene fast med.
  • Montering på mursten eller betonvæg Her bør du anvende bolte og epoxylim til at sætte beslagene fast med.

For at gøre det nemt for dig at montere din markise korrekt og uden besvær har vi lavet en udførlig guide, der skridt for skridt fortæller dig, hvordan du monterer en markise på din væg. Med denne guide går du ikke galt i byen – og det gør din markisemontering så nem som overhovedet muligt.

Tag eventuelt også et kig på de tekniske specifikationer for vægmontagen.

Herudover har vi også en masse andre guider, som blandt andet fortæller dig, hvordan du monterer din markise på et spær, hvordan du installerer din markise korrekt, og hvordan du anvender den optimalt.

De forskellige guider kan du finde ved at klikke her.

Hvad kræves der af min væg?

Okay, det blev en ordentlig smøre.

Nu skal du nok få svaret på det spørgsmål, du har grublet over siden artiklens start: Kan min væg rent faktisk bære en markise?

For det første skal din væg naturligvis have den fornødne bredde til den markise, du ønsker at montere.

Hertil anbefaler vi, at der er minimum 2,5 meter fra jorden og op til det punkt, hvor markisen skal monteres. Det giver en god frihøjde, hvor det er nemt at færdes under markisen – også selvom denne er rullet helt ud.

Men det vigtigste er naturligvis, at væggen er stærk nok til at bære markisen.

Afhængigt af om du skal sætte din markise op på en trævæg eller en murstensvæg, så gælder følgende:

  • Montering på trævægFor at din markise kan sidde forsvarligt på din trævæg kræves det, at trævæggen er mindst 10 cm dyb.
  • Montering på murstensvægSkal din markise monteres på en murstensvæg, så kræves det, at denne er af fornuftig kvalitet. Er det et nyere murstenshus, så er det intet problem, men er det er ældre hus, så bør du teste kvaliteten af murstenene før du starter monteringen.Du kan nemt teste murstenene ved at banke på dem (eventuelt med en hammer) og se, om der falder puds eller gammel mørtel ud mellem murstenene. Er det tilfældet, er det som udgangspunkt ikke et godt tegn, og det kræver muligvis en mere professionel vurdering af en markisemontør.

Har du en trævæg med en god tykkelse eller en murstensvæg i fornuftig stand, så skal du som udgangspunkt ikke være i tvivl – de vil sagtens kunne bære din markise uanset størrelse.

Kom godt fra start med en dygtig markisemontør

Du kan altid frit vælge at montere din markise selv – og ellers vil vi rigtig gerne hjælpe dig godt på vej.

Hvis ikke du har mod på at gøre det selv, eller hvis du bare gerne vil være på den sikre side, så har vi nemlig kompetente montører, der står klar til at sætte din markise op for dig.

Ved køb af en markise her fra Markiseeksperten kan du frit tilkøbe en af vores professionelle markisemontører til at komme og sætte din markise korrekt op, så du er sikker på, at alt bliver udført med højeste standard.

Vores markisemontører hjælper gerne med alt lige fra opmåling til vurdering af væg – samt ikke mindst med at montere din markise for dig.

Du skal altså blot læne dig tilbage og vente på, at din markise er monteret og klar til brug.

Nemmere bliver det ikke.

Vores markisemontører kan ikke mindst hjælpe dig, hvis du har særlige eller specielle behov.

Det er nemlig ikke sikkert, du lige kan finde et sted, hvor det passer helt perfekt (eksempelvis hvis du vil hænge din markise i et spær, hvilket kan kræve specielle beslag).

I så fald hjælper vores montører med at finde en løsning, så du kan få det resultat, du ønsker.

Kort og godt: Vores montører hjælper dig altid med at komme godt fra start uanset din situation.

Få sat din markise op med det samme

Forhåbentligt er du nu blevet lidt klogere på, hvilke dimensioner en markise har, samt ikke mindst hvad der kræves af den væg, din markise skal hænge på.

Hvis du har en væg, der er optimal til en Benchmark-markise i den ønskede størrelse, så er næste skridt blot at bestille den og få den hængt op.

Og er du i tvivl om din vægs kvalitet, må du ud og banke på dine mursten med en hammer (eller få en vurdering fra en af vores montører)

Er din væg klar – og har du ligeledes bestemt dig – så husk, at vi leverer fra dag til dag (naturligvis helt gratis), så du kan komme i gang med at sætte din nye markise op med det samme!

Har du spørgsmål vedrørende montering af vores Benchmark-markise, så er du altid mere end velkommen til at kontakte os for uddybende vejledning.